Attraktive legemuligheder i havet

Faaborg Havnebad åbner mulighed for udendørs sport, leg og aktiviteter i vandet og skal gøre det lettere og mere attraktivt at få motion og styrke sin sundhed

Fåborg Havnebad åbner sig mod havet. Foto: www.visitfaaborg.dk

Flere og flere eksempler på vandkultur og faciliteter til udendørs aktiviteter, leg og bevægelse i vandet dukker op i disse år. 

For flere eksempler på vandkultur og badefaciliteter mv. henvises til Lokale og Anlægsfondens publikation her 

Kan bruges både sommer og vinter
Fåborg Havnebad rummer trygge badefaciliteter for de mindre børn, et bassin med udspring til større børn og voksne samt omklædnings- og saunafaciliteter. 

Havnebadet rummer desuden muligheder for forskellige former for vandsportsaktiviteter som f.eks. vandpolo og kajakpolo. Derudover er der blevet etableret et blåt støttepunkt i havnen. 

Det Blå Støttepunkt er fuldt integreret i havnebadet. Det indeholder både indendørs- og udendørsfaciliteter for borgere med maritime interesser, kano- og kajak-turister og maritime foreninger. Til faciliteterne og saunaen er der kun adgang mod betaling.

Havnebadet har i 2016 fået tildelt det Blå Flag. Blå Flag er en miljømærkningsordning, der sikrer at der arbejdes for at sikre vores fælles natur og miljø.

Havnebadet kan bruges både sommer og vinter. Det er tilgængeligt døgnet og året rundt, og der er gratis adgang for alle. 

Masterplan skal gøre Fåborg mere attraktiv
Havnebadet indgår i Masterplan Faaborg, der skal fremme Faaborgs udvikling som en by, det er attraktivt at slå sig ned i og som turister gerne vil besøge.

Målet med havnebadet er herunder, at være med til at skabe aktivitet og livskvalitet for et bredt udsnit af Faaborgs borgere og turister.

Hvem står bag havnebadet
Faaborg Havnebad og Det Blå Støttepunkt er realiseret i et partnerskab mellem Faaborg-Midtfyn Kommune, Realdania og Lokale og Anlægsfonden.

Praksiseksempler