Certificering af vandrestier er et redskab til at skabe opmærksomhed om vigtige kvalitetskriterier, når man skal anlægge nye ruter og stier. Certificeringerne skal gøre det muligt for vandrere at vælge ruteforløb, som lever op til en række kvalitetskriterier, f.eks. kun et minimum af asfalt/veje på turen eller at man passerer særlige oplevelsesrige landskaber, monumenter, udsigter osv.
Europæisk certificering - Best of Europe
European Ramlers Association certificerer blandt andet ”Leading quality trails - Best of Europe”. Læs mere om Gendarmstien, som er den første danske vandresti, der er certificeret ”Leading quality trails - Best of Europe”. En del af kriterierne for certificeringen bygger på forskning - undersøgelser af isæt tyske vandrere og deres præferencer.
Læs mere om ”Leading quality trails - Best of Europe” hos European Ramblers Association
Kvalitetsstier - en dansk certificering
Dansk Vandrelaug har udarbejdet en dansk certificering, der hedder ”kvalitetsstier”. Her er kriterierne tilpasset danske forhold, og forskellige typer stier, f.eks. natursti, familiesti og kultursti.
Læs mere om certificeringen Kvalitetssti hos Dansk Vandrelaug