Tag: Lodsejere

VidenLærebøger og værktøjer
Rammer for events og arrangementer i naturen

Hvornår skal der søges tilladelse til aktiviteter og kan lodsejerne give lov til mere?

VidenLærebøger og værktøjer
Adgang: Videnblade giver overblik over reglerne

En serie videnblade giver et hurtigt og letforståeligt overblik over adgangsregler for forskellige aktiviteter, målgrupper, arealer og årstider 

Forfattere: Lasse Baaner Årstal: 2018 Udgiver: Videntjenesten, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
VidenUndersøgelser og evalueringerForskning
Forsvundne markveje begrænser adgangen til natur

Landbrugets udvikling i retning af færre, men større bedrifter gør, at en del markveje forsvinder. Det har betydning for adgangen til natur. Udviklingen er kortlagt i projektet 'Udvikling i Agerlandet 1954-2025'

Forfattere: Ole Hjorth Caspersen og Patrik Karlsson Nyed Årstal: 2017 Udgiver: Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet
VidenUndersøgelser og evalueringerDokumentation og udviklingsarbejde
Fremtidens stier og ruter

Rapporten rummer ti anbefalinger til fremtidens stier og ruter, der bygger på vigtige bidrag fra organisationer, virksomheder og myndigheder med interesse i stier og ruter i Danmark 

Forfattere: Ole Hjorth Caspersen, Louise Work Havelund, Rie Søgaard Jensen og Søren Præstholm Årstal: 2019 Udgiver: Friluftsrådet
VidenForskning
Hvilke muligheder har lodsejere for at begrænse adgang til naturområder?

I relativt få og afgrænsede tilfælde kan ejeren af et areal disponere på en måde, så almenhedens muligheder for at færdes bliver begrænset – også uden det kræver en tilladelse fra myndighederne 

Forfattere: Lasse Baaner og Helle Tegner Anker Årstal: 2019 Udgiver: Videntjenesten, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet
VidenForskning
Lovlige og ulovlige skilte om adgang til naturen

Hvornår er et skilt i naturen lovligt, og hvornår ikke? Videnblad gennemgår reglerne

Forfattere: Lasse Baaner og Helle Tegner Anker Årstal: 2019 Udgiver: Videntjenesten, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet
VidenUndersøgelser og evalueringerLærebøger og værktøjer
Rekreative stier - fakta og myter

De fleste lodsejere forventer, at nye rekreative stier i landskabet vil give betydelige gener. Men stierne er ofte bedre end deres rygte, viser rapporten 'Fakta og myter om rekreative stier'

Forfattere: Emil Moreau Braunstein, Jørgen Nimb Lassen og Søren Præstholm Årstal: 2012 Udgiver: Landskabsværkstedet
VidenLærebøger og værktøjer
Vejledning om skilte og offentlighedens adgang til naturen

Ulovlig og uhensigtsmæssig skiltning kan begrænse adgangen til naturen og give anledning til konflikter mellem lodsejere og besøgende i naturen. Publikationen 'Vejledning om skilte og offentlighedens adgang til naturen' ridser reglerne op 

Årstal: 2009 Udgiver: Naturstyrelsen
Praksiseksempler
Bedre adgang og nye muligheder for ridning i det åbne land

Se en række praksiseksempler på hvordan du som planlægger kan udvikle friluftsoplevelser og forbedre adgangen til det åbne land for ryttere

Praksiseksempler
Bedre adgang til naturen med Spor i Landskabet

Spor i Landskabet er vandrestier, der giver befolkningen mulighed for at opleve sider af den danske natur, som ellers ikke er tilgængelige for offentligheden. Det sker ved frivillig etablering af stier på privat jord, både i skove og i det åbne land

Praksiseksempler
Bjergene i Sinding

I Sinding er landskabet blevet langt mere tilgængeligt for offentligheden gennem samarbejde mellem private lodsejere og offentlige myndigheder

Praksiseksempler
Booking får nye målgrupper til at overnatte i det fri

På Sydfyn har muligheden for at booke en shelter, uden at der kommer andre, fået nye grupper til at overnatte i det fri

Praksiseksempler
Fodsporet: Robust hverdagsnatur og grøn skolevej

Fodsporet er en natursti, som er anlagt langs en nedlagt jernbane. Projektet har givet en række erfaringer med inddragelse af lodsejere i processen

Praksiseksempler
Friluftsfaciliteter som en måde at imødekomme potentielle konflikter

Ved at udvikle service og faciliteter til mountainbikere kommer tankstationer og private skovejere mulige interessekonflikter i forkøbet

Praksiseksempler
Genskabt sø danner ramme om nyt friluftsliv

Friluftslivet blev tænkt ind fra start, da Vilsted Sø i Himmerland blev genetableret

Praksiseksempler
Markvildtlav skal sikre levesteder for harer og agerhøns

I markvildtlav går landmænd, jægere og andre naturinteresserede sammen om at sikre levesteder for harer og agerhøns langs de danske marker

Praksiseksempler
Ny oplevelsessti fra fjord til bugt

Hedebostien tilbyder borgere i Hovedstadsområdet en ny 23 km grøn, rekreativ forbindelse på den korteste strækning mellem Roskilde Fjord og Køge Bugt

Praksiseksempler
Ny sti blev vejen fra konflikt til samarbejde

En årelang uenighed blev til en win-win-løsning, da en grundejerforening, kommune og lodsejer gik i dialog om en genvej til stranden

Praksiseksempler
På sporet i skoven

En privat mountainbikebane med spor og vaskepladsfaciliteter på Langesø Gods giver nye muligheder for både mountainbikere og private skovejere

Praksiseksempler
Privat skov giver plads til friluftsliv og formidling

På Fyn har den private ejer af Pipstorn Skov indgået en tiårig aftale med Faaborg-Midtfyn Kommune om udviklingen af friluftslivet i skoven

Den privatejede Pipstorn Skov skal udvikles i tæt samarbejde med frivillige. Foto: Faaborg-Midtfyn Kommune
Praksiseksempler
Shelter på pæle

I Dyreborg Skov på Fyn er bygget et shelter på pæle udført som en kopi af skovens gamle foderhus 

Praksiseksempler
Shelterplads holder flyttedag for at løse konflikt med naboerne

Uhensigtsmæssig kørsel skaber konflikt mellem shelterbrugere og lodsejere

Praksiseksempler
Stiplan: En strategi for kommunens stier

Flere kommuner arbejder strategisk med stiplaner. For eksempel har Slagelse Kommune udarbejdet en politisk vedtaget stiplan for at sætte gang i udviklingen af nye stier

Praksiseksempler
Øhavsstien – kystnær vandresti rundt om Det Sydfynske Øhav

Stærkt politisk ejerskab gjorde det muligt at gøre 220 km langs Det Sydfynske Øhav tilgængeligt for vandrere