Udviklingen i dansk landbrug har stor betydning for adgangen til natur. I takt med, at der kommer færre, men betydeligt større bedrifter, forsvinder mange markveje og stier langs marker. En del traditionelle markveje bliver erstattet af kørespor, der starter 10-15 meter inde på markerne. Dem er der i modsætning til de traditionelle markveje ikke offentlig adgang til.

Færre bedrifter giver større marker og færre markveje
Udviklingen i landbruget og dens betydning for adgang til natur er kortlagt i projektet 'Udvikling i Agerlandet 1954-2025: Kortlægning af markstørrelse, markveje og småbiotoper'. Projektet har undersøgt udviklingen siden 1950'erne i otte forskellige landskabstyper fordelt over hele Danmark.

Markant færre markveje
Resultaterne viser, at markerne er blevet færre, men større i alle områderne. Antallet og længden af markveje faldt mest i perioden fra 1970'erne og frem til midten af 1990'erne. Siden 1995 er der i et par af områderne en svag vækst i markvejene, men det er vel at mærke fra et meget lavt niveau. I andre områder er der status quo eller en mindre reduktion. Over hele perioden siden 1950'erne er længden af markveje blevet halveret (eller mere) i fire af områderne, mens reduktionen ligger mellem 11 % og 39 % i de resterende fire områder.    
Se forskningsrapporten 'Udvikling i Agerlandet 1954-2025' her

Det åbne land som dobbelt ressource
Rapporten 'Det åbne land som dobbelt ressource' rummer mere viden om landbrugets strukturelle udvikling, og hvad den betyder for mulighederne for friluftsliv og levesteder for dyr og planter.
Hent rapporten 'Det åbne land som dobbelt ressource'