Lokale bevægelsesruter udnytter, at naturen er fuld af eventyr og variationer over året. Og at der modsat på legepladsen er højt til loftet og langt ud til alle sider.  
Læs mere om bevægelsesruter i Børn&Unge nummer 14/2016

Naturen pirrer sanserne 
Naturen pirrer sanserne og giver bedre muligheder for at inddrage alle 18 grundbevægelser end legepladsen gør. 

Bevægelsesruten er planlagte ruter 
Bevægelsesruter er en planlagt rute, som går fra institutionen og 1-3 kilometer rundt i lokalområdet. Undervejs gør man stop 5-10 faste steder for at lave bevægelseslege, hvor børnene bevæger sig og lærer om naturfænomener. Samtidig styrker de deres motorik, sprog og sociale kompetencer. 
 
Hop mellem lygtepæle 
Det gør ikke noget, hvis børnene skal gå 500 meter hen ad en sti med asfalt, før de kommer til ruten med noget grønt. Pædagogerne bruger bare lygtepælene på ruten, som børn kan hoppe, løbe og hinke imellem. Eller vejtræer, som der ofte findes på ruten. 

Ruten er fast, men brugen fleksibel 
Det må meget gerne være den samme rute hver gang, for genkendelse vækker glæde hos børn.  

Allerhelst skal ruten gå til den bedste bakke, vandhul, sø, smuk have, naturplads eller skov. Det vigtigste er, at børnene kommer ud i naturen. Undervejs bør der være plads til at bevæge sig væk fra ruten og undersøge et krat eller en mark, hvis årstiden indbyder til det.

Ligesom der skal være tid til at snakke om de ting børn finder. 

Pædagoger, som ikke selv bor i nærheden af institutionen, må spørge sine kolleger, børnene eller deres forældre, om de kender et godt sted. Eller få hjælp af den lokale naturvejleder.  
 
Dårlig motorik skabte idéen  
Mangelfuld motorik blandt Ishøjs børn førte i 2013 til et projekt om at udvikle børns lyst til leg og bevægelse i idræts- og svømmehal. 

Men nogle institutioner har lang vej til en hal, så i foråret 2015 blev projektet udvidet til også at inddrage naturen som udviklingslandskab. 

Det fulgte naturvejleder Mads Ellegaard op med en idé om at udvikle bevægelsesruter til børn.