Kan et mere mageligt shelter gøre overnatning i det fri til en overkommelig mulighed for flere ældre mennesker? Det er arbejdsspørgsmålet bag shelteret her, som er designet af Mikkel Johansen med en ældre målgruppe for øje.
Ståhøjde og spisested
Shelteret har ståhøjde, så brugerne ikke behøver orme rundt i liggende stilling for at få tøjet af og på. Langs shelterets sider er indbygget tre brikse, som fungerer som bænke i dagtimerne og sovebrikse om natten, når man lægger sin madras ovenpå. De tre brikse udgør en hestesko, og der er plads til et mobilt bord i midten at spise ved.
Indbygget brændeovn
Ældreshelteret er designet med en brændeovn, der giver strålevarme der, hvor man sidder i ly og læ.
Vil du bygge et shelter til ældre?
Mikkel Johansen, som har fået ideen til seniorshelteret her, deler gerne sine Autocad-tegninger til projektet.
Kontakt Mikkel Johansen på mail.