Mountainbike – ti udvalgte ruter

Med projektet De 10 Spir har Naturstyrelsen udvalgt ti mountainbikeruter som landets bedste. Hver rute er beskrevet med kort, højdeprofiler, sværhedsgrader og længde

Med De 10 Spir har Naturstyrelsen udvalgt ti mountainbikeruter i statens skove som landets bedste. Ruterne er fordelt landet over, og lægger op til meget forskelligartede naturoplevelser. Fra klippelandskaber på Bornholm til smalle skovspor i Nordsjælland og klitter i Vestsjælland.

Samlet markedsføring
De 10 Spir markedsføres samlet af Naturstyrelsen, blandt andet via hjemmesiden og via et samlet oversigtskort over sværhedsgrader, længder og hvilke andre friluftsfaciliteter som overnatning, vandposter og toiletter, ruterne ligger tæt på.
Se faktaark med oversigt over sværhedsgrader og distancer for De 10 Spir

Samarbejde med frivillige mountainbikere
Til sammen har De 10 Spir mere end 200 km mountainbikeruter. Mountainbikeruterne udvikles og vedligeholdes i tæt samarbejde med frivillige fra mountainbikemiljøet.
Se mere om De 10 Spir på Naturstyrelsens hjemmeside

Se mere om Naturstyrelsens samarbejde med frivillige mountainbikere her

 

Praksiseksempler