Flere og flere frivillige engagerer sig i græsningslaug landet over - især omkring de større byer. Ideen er, at en samling frivillige går sammen om at passe en flok dyr, der afgræsser og på den måde plejer for eksempel et fredet område. Dyrene græsser sommeren over, hvor de passes af de frivillige i foreningen. Om efteråret slagtes dyrene, og de frivillige køber kødet. 

Se Danmarks Naturfredningsforenings udgivelse 'Praktisk guide til kogræsserforeninger'

De fleste græsningslaug er kogræsserforeninger, men græsningslaug kan også være med får. Valget af dyr afhænger af hvilken naturtype, der skal plejes - afgræsning med kvæg giver en stor variation i plantedækket, hvor får giver en meget ensartet afgræsning.

Fra jord til bord
Frivilliges motiver for at gå med i et græsningslaug er forskellige. Nogle går med, fordi de interesserer sig for at pleje naturen, andre fordi de ønsker at følge kødet fra jord til bord og aftage kød fra dyr, de ved har haft et godt liv.

Private og offentlige arealer
Arealerne, dyrene græsser på, kan for eksempel være ejet af private lodsejere, kommunen eller Naturstyrelsen, og en del foreninger er startet med støtte fra Danmarks Naturfredningsforening eller Friluftsrådet. Fordelen for lodsejeren er at der kan spares tid og penge på naturpleje.

Væsentlige i naturpleje
Foreningerne er væsentlige i naturplejen af lysåbne naturtyper som for eksempel enge, strandenge, overdrev, heder, moser og kær. Samtidig er pasning og pleje af dyrene en friluftsaktivitet, som tiltrækker naturinteresserede og børnefamilier.