Haren og agerhønen har det svært i et moderne landbrugslandskab med store, sammenhængende marker, hvor de har svært ved at finde skjulesteder og levesteder. Bestanden er gået støt ned, og det problem arbejder frivillige markvildtlav landet over med at løse. 

Frivillige samarbejder om at hjælpe markvildtet
I et markvildtlav går landmænd, jægere og andre naturinteresserede sammen om målrettet at sikre og forbedre levesteder for harer, agerhøns, vibe og lærke i agerlandet. Det sker for eksempel ved at oprette vildtstriber og barjordsstriber i landskabet.

Læs mere om det frivillige arbejde med markvildtlav på markvildtlav.dk

Se Danmarks Jægerforbunds faktaark om markvildtlav (PDF) 

Samarbejde på tværs af skel
Samarbejdet i et markvildtlav involverer altid flere lodsejere på tværs af eksisterende markskel for at sikre den bedste passage for vildtet. Nogle landmænd går med i markvildtlav, fordi de selv er jægere eller fordi de med en bedre bestand kan få bedre jagtleje. Andre deltager, fordi de interesserer sig for naturen og for at få det bedste samspil mellem natur og landbrug. De lokale frivillige tilknyttes en professionel markvildtrådgiver i Danmarks Jægerforund, der rådgiver om tælling af vildtet og hjælper med at lægge en plan for at få vildtet tilbage.

Bredt samarbejde bag markvildtlav
Det er frivilligt at oprette og deltage i et markvildtlav. Indsatsen med at få frivillige til at danne markvildtlav er startet af Danmarks Jægerforbund i samarbejde med en lang række andre grønne organisationer. Projektet støttes med midler fra Naturstyrelsen, 15. Juni Fonden og fra Jægerforbundet selv.