Skiløjperne i Grib Skov er et fint eksempel på en midlertidig facilitet, der er afhængig af vejret.
Kun når det sner
Når snedækket er til det, præpareres op til 25 km langrendsspor på udvalgte stier og skovveje til skiløb. Herefter forbeholdes sporene skiløbere i den tid, de ellers er farbare.
Potentielle konflikter og konflikthåndtering
Det er vigtigt at være opmærksom på de potentielle konflikter, der kan opstå, når sporene er forbeholdt en bestemt brugergruppe. Andre kan føle sig afvist, hvilket kan give anledning til konflikter.
I den tid sporene er forbeholdt skiløbere, men særligt i forbindelse med større arrangementer, er der behov for en tydelig kommunikation til andre brugere om hvorfor de henvises til andre stier.
Hvem står bag projektet?
Det er Københavns Skiklub, der sammen med Naturstyrelsen, sørger for at præparere langrendsløjperne, når der altså er sne til det.
En lysløjpe til langrend
Også i Rude Skov er der skiløjpe til langrend - her er valgt en løsning med belysning for at udvide timerne, sporet kan bruges.
Læs mere om LysLøjpen i Rude Skov her på Viden om friluftsliv