Friluftsrådet har bygget en aktivitetsdatabase med mere end 220 miljø- og naturaktiviteter for børn i førskolealderen. Databasen er et oplagt redskab for pædagoger, foreningsledere og andre, der arbejder med børn og natur.
Databasen med ideer til naturaktiviteter er opbygget, så man kan søge efter en årstid, et naturområde, et naturemne eller et tema fra de pædagogiske læreplaner. Den udvides løbende med nye aktiviteter.
Se samlingen af ideer til naturaktiviteter for børn i førskolealderen
Databasen med naturaktiviteter er en del af Friluftsrådets projekt Grønne Spirer, der skal støtte og synliggøre institutionernes arbejde for en grønnere hverdag.