Tryg i naturen

Forskningsrapporten afdækker og diskuterer sikkerhedsforholdene ved kystnært friluftsliv i Danmark

Forfattere: 
Søren Andkjær og Jan Arvidsen
Årstal: 
2012
Udgiver: 
Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet
ISBN (papir): 
978-87-92646-51-4

'TRYG i Naturen' bidrager med forskningsmæssig viden om sikkerhed og risiko i kystfriluftsliv. Fokus er på sikkerhedskulturen hos jollefiskere, havkajakroere og kitesurfere. Rapporten munder ud i en række konkrete anbefalinger til hvordan man kan optimere sikkerheden.

Internationalt perspektiv på sikkerhed i kystfriluftslivet
Undersøgelsen afdækker generelle ulykkes- og hændelsesmønstre i det aktive friluftsliv i Danmarks kystnære områder. Der bliver inddraget et internationalt perspektiv i form af en undersøgelseaf hvordan sikkerheden varetages i det kystnære friluftsliv New Zealand og Australien.
Den samlede rapport 'Tryg i naturen'
En mindre publikation med resultater og anbefalinger

Forskningsviden om sikkerhed og risiko i kystfriluftsliv
Undersøgelsen 'TRYG i naturen' tager udgangspunkt i fire forskningsspørgsmål:

  • Hvad er omfanget af og mønstrene ift. ulykker og nærved-ulykker i forbindelse med aktivt friluftsliv i de kystnære områder? 
  • Hvordan er sikkerhedskulturen ved jollefiskeri, havkajakroning og kitesurfing?
  • Hvilke erfaringer og resultater findes internationalt i forhold til sikkerhed ved aktivt friluftsliv i de kystnære områder?
  • Hvilke tiltag kan forbedre sikkerheden ved friluftsliv i Danmark i de kystnære områder?

Undersøgelsen blev støttet af TRYG-Fonden og forankret på Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet (SDU) i forskningsenheden Bevægelse, Idræt og Samfund.

 

Viden Undersøgelser og evalueringer Forskning