Syddansk Universitet har undersøgt effekterne af otte af de ni nye anlæg, som kommuner har etableret under programmet "En God Omvej", som Realdania finansierede. Forskerne gennemførte spørgeskemaundersøgelser, interview og observationer både før og efter, at de rekreative anlæg blev bygget.
Betydning for opfattelsen af områderne
Der kan ikke identificeres ændringer i det generelle niveau af fysisk aktivitet blandt de knap 1800 deltagere (over 15 år) i spørgeskemaundersøgelserne før og efter faciliteter. Men de nye faciliteter har fået en betydning for aktivitetsmønstre og opfattelsen af områderne. Omkring 4 ud 5 kender til de nye faciliteter og omkring en 1 ud af 5 anvender dem regelmæssigt. Og trods de generelle trends, så vurderer knap 1 ud af 10 selv, at faciliteterne har givet dem mere fysisk aktivitet i hverdagen.
Gode mødesteder
Der var i udgangspunktet store forskelle på mulighederne for aktivitet, leg og samvær i de otte områder. Men i de fleste områder vurderes mulighederne bedre efter anlægget, så der samlet er en fremgang på omkring 10 procentpoint i vurderingen af, om områderne har gode mødesteder og gode muligheder for leg og fysisk aktivitet. Og direkte spurgt til betydningen af de nye faciliteter, så svarer knap halvdelen, at projekterne har gjort området bedre at bo i.
Børn bruger anlæggene mest
Observationsstudierne peger på, at det mest er børn, der anvender stederne. Der er stor forskel på, hvordan børn og unge anvender stederne: Børnene har en aktivitetstilgang, mens de unge mere bruger stederne til at hænge ud.
Forskerne giver på baggrund af resultater og forskning en række råd til anlæg af lignende aktivitetssteder og forløb:
- Det skal ligge "i vejen"
- Det skal være let at afkode bevægelsesmulighederne
- De skal rumme muligheder for forskellige aldersgruper
- Der være områder for både social interaktion og intimitet for en mindre gruppe.